Demokrati og monarki er uforenelige

Men det er langt fra kun rent sproglige absurditeter der gør at kongedømmet ikke har noget at gøre i et moderne demokrati. Enhver der læser Grundloven, den fundamentale lov vi bygger hele vores samfund på, vil indse at monarkiet på næsten enhver tænkelig principiel måde strider imod menneskerettighederne.

Monarkiet krænker befolkningens rettigheder

• Kongemagten nedarves (Grundloven § 2). På denne måde er Danmarks overhoved prædetermineret i al fremtid. Dette er en yderst udemokratisk konstruktion. Befolkningen har ingen indflydelse på hvem der repræsenterer landet, og kan ikke afsætte kongen hvis han ikke gør sit arbejde tilfredsstillende.

  »Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder,« lyder menneskerettighedernes første ord. Man kan vist ikke sige at dét er opfyldt i Danmark.

  Det er klart at vi med denne konstruktion før eller siden vil få en repræsentant for landet, som ikke er sin opgave værdig. Lad os ændre reglerne nu i stedet for at vente til det sker!

  I et sandt demokrati vælges folkets overhoved af folket eller af de folkevalgte.

• Kongen har den udøvende og (delvist) den lovgivende magt (Grundloven § 3). En grundlov bør vel være udtryk for de fundamentale demokratiske principper som Danmark anser for - netop grundlæggende. Er det så ikke flovt at vores grundlov giver indtryk af at halvdelen af magten ligger hos én person, som endda er arvekonge? Det giver mindelser om autokratiske systemer i lande som vi bestemt ikke ønsker at andre skal associere os med.

  Vel har dagens dronning Margrethe reelt kun begrænset politisk magt, men hvorfor så ikke tage konsekvensen og helt fjerne alle afsnit om kongen fra Grundloven?

  Grundloven burde sikre at den udøvende magt ligger (og altid vil ligge) hos regeringen, og at regeringens sammensætning ikke påvirkes af en konge hvis eneste legitimitet er hans nedstamning fra tidligere konger. Og Grundloven burde sikre at den lovgivende magt tilhører de folkevalgte således at lovenes vedtagelse ikke skal betinges af en enkelt persons (kongens) accept af dem.

  Undertiden hører man i den politiske debat at overflødige råd og nævn bør afskaffes. Men ét råd mere overflødigt end dem alle. Det er Statsrådet som består af kongen og ministrene. Her skal ministrere præsentere alle lovforslag som de agter at stille, for kongen. (Derimod kan menige folketingsmedlemmer godt stille lovforslag uden først at vise dem til kongen. Nu er det bare sådan at de fleste lovforslag i praksis stilles af ministrene.) Samtidig skal kongen i Statsrådet underskrive alle de love som faktisk er blevet vedtaget af folketinget. Dette er ikke alene en udemokratisk ceremoni; det er rent spild af ministrenes dyrebare tid (og af regentens knap så dyrebare tid). Hver uge spilder ministrene det meste af en formiddag på denne absurditet. Den tid kunne de have brugt på nyttig politik i stedet.

  Efter et valg, eller når regeringen træder tilbage, er det kongen der i en såkaldt kongerunde skal undersøge hvem der skal lede forhandlingerne om en ny regering. Når regeringen er på plads, er det også kongen der skal udnævne ministrene. Hvorfor skal kongen på den måde blandes ind i regeringsdannelsen?

• Kongen er ansvarsfri, hans person er fredhellig (Grundloven § 13). I dette land er ikke alle lige for loven. Dets befolkning er af Grundloven inddelt i to grupper: Dem over for hvilke loven ikke kan håndhaves på almindelig vis (kongefamilien); og dem for hvilke loven virkelig gælder (alle øvrige). Ganske vist er den første gruppe lille. Alligevel er der en vis sandsynlighed for at én fra denne gruppe foretager sig noget der strider mod loven. Det er med andre ord kun et spørgsmål om tid før vi kan konstatere at kongen har gjort en alvorlig umoralsk handling. Selvfølgelig kan vi vente med at afskaffe monarkiet indtil det sker, men er det ikke smartere at gøre det med det samme?

  I Menneskerettighedserklæringens Artikel 7 står: »Alle er lige for loven.« Hvis vi skal tage dette alvorligt, må vi retsforfølge og straffe kongehusets medlemmer på nøjagtig samme måde som vi gør mod andre der overtræder landets love.

  Visse lovovertrædelser begået af kongehusets medlemmer har allerede fundet sted. Fx ville kronprinsen ikke have lov til at føre bil hvis han havde været en anden end den han er. Medmindre Gud, stående særligt tæt på kongehuset som i middelalderen, sørger for at Frederik ikke forårsager en alvorlig trafikulykke, er risikoen for at han gør det, lige så stor som for at enhver anden der kører for stærkt, gør det. Er det så ikke krænkende for retsbevidstheden at han stadig må køre bil? Tænk principielt.

  Kongehusets medlemmer har ikke som andre pligt til at vidne i retsager, hvilket vi blev mindet om i den såkaldte livristsag hvor det endda var kongehuset selv der havde anmeldt den tiltalte.

Monarkiet krænker kongehusets medlemmers rettigheder

Det er yderst betænkeligt at vi lader børn fødes til et liv som på alle overordnede måder er forudbestemt. Her tænker vi naturligvis på de børn der fødes ind i den kongelige familie.

Det er en menneskeret selv at måtte bestemme hvad man vil med sit liv. Det er i klar modstrid med hele ideen om fornuftige, frie mennesker at nogens liv kan være bestemt på forhånd på grund af deres forældre.

»Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke,« forklarer Grundloven i § 6. Dette er i klar strid med Menneskerettighedernes artikel 18 der giver enhver ret til at konvertere til en anden tro.

I det hele taget er det skræmmende at læse Menneskerettighedserklæringen igennem med tanke på hvilke af rettighederne medlemmerne af dagens danske kongehus reelt har. Kongen tjener jo reelt som en marionet for regeringen, og han må finde sig i at hans taler bliver rettet af politisk-taktiske hensyn. Ja, faktisk skrives de vigtige taler (fx nytårstalen) slet ikke af kongen selv, de udarbejdes af embedsmænd i Statsministeriet. Ytringsfrihed er det med andre ord så som så med.

(Et eksempel på hvad der kan ske hvis kongen alligevel ytrer sig, så vi med Bruneikrisen i Sverige i februar 2004. Kongen, Carl XVI Gustaf, udtalte i forbindelse med et besøg i diktaturstaten Brunei: »Brunei er et meget åbent land. Sultanen har en kolossal nærhed til folket - Jeg oplever det på en måde som et mere åbent land end noget andet man kan forestille sig.« Kongens udtalelser stod i stærk modsætning til den politik som den folkevalgte del af det officielle Sverige havde: Både den svenske riksdag og svenske ministre havde kritiseret Brunei for landets mangel på demokrati og respekt for menneskerettighederne. Men kongens udtalelser var velegnede til propaganda for Brunei. Mange kommentatorer i Sverige mente at Bruneikrisen var begyndelsen til enden på det svenske monarki. Det var sikkert utilfredsstillende for Carl XVI Gustaf at han blev kritiseret for at sige sin ærlige (skønt tåbelige) mening. Men det var selvfølgelig endnu mere utilfredsstillende for Sverige at der blev draget tvivl om den politik som der var bred tilslutning til blandt de folkevalgte politikere.)

Medlemmer af kongefamilien udsættes ufrivilligt for en overmåde enorm snagen i deres liv fra de fødes til de dør. Deres påkaldelse af privatlivets fred har kun ringe effekt, og de har pligt til at være offentlige personer. Er det rimelige betingelser at byde mennesker der ikke selv har valgt det?

Medlemmer af kongehuset stemmer ikke ved valg og afstemninger selvom de teknisk set har valgret. (Faktisk fortolkes kongens ansvarsfrihed på den måde at han slet ikke opføres på valglisterne; han tilsendes altså ikke et valgkort.) De kan ikke melde sig ind i et parti - eller blot give udtryk for holdninger der kan tolkes politisk.

Prinserne må finde sig i at deres valg af ægtefælle vil blive undersøgt meget grundigt og eventuelt underkendt af hoffet. De må, i tilfælde af at de er mistænkt for at have gjort noget strafbart, finde sig i at blive (be)dømt af et særligt råd hvor deres far (kongen) måske har det meste at skulle have sagt, og de kan ikke kræve en almindelig offentlig retfærdig (uvildig) rettergang.

Man kan spørge sig hvor lang tid der går før forholdene for kongehusets medlemmer bliver så horrible at de selv takker nej og frasiger sig tronen. I Norge har vi for nylig set at prinsesse Märtha Louise frivilligt har givet afkald på sin apanage og på titlen Hennes Kongelige Høyhet fordi hun har ønsket at gifte sig borgerligt, og fordi hun foretrækker et »almindeligt« liv hvor hun tjener sine egne (skattepligtige) penge som alle andre nordmænd. Foreløbig er prinsessen dog fortsat med i den norske arvefølge (efter kronprins Haakon og dennes børn). I Japan har Hendes Kejserlige Højhed prinsesse Sayako ligeledes givet afkald på alle sine privilegier ved at gifte sig borgerligt. Også hun ønsker at føre en normal tilværelse.

Afskaf monarkiet!

• Et fundamentalt demokratisk princip er at folket selv vælger sine ledere og overhoveder. Monarkiet strider mod dette princip.
• Et fundamentalt juridisk princip er at alle er lige for loven. Monarkiet strider mod dette princip.
• Et fundamentalt menneskerettighedsprincip er at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Monarkiet strider mod dette princip.

• »Dronning Margrethe gør sit arbejde virkelig godt.« Ja, men er det et argument? I øvrigt kan det jo være hun ønsker at stille op til præsidentvalg når republikken er indført.
• »Monarkiet er en god forretning for Danmark pga. turister, erhvervslivet mv.« Sic!! Hvordan kan nogen forsvare et system der krænker simple demokratiske og humane rettigheder, med at vi tjener penge på det? Hvorvidt og i givet fald hvor meget vi overhovedet tjener på monarkiet, er desuden umuligt at afgøre. Faktisk er Danmark, som Politiken har gjort opmærksom på, et af de få monarkier i verden hvor der ingen som helst demokratisk kontrol er med hvad kongefamilien bruger statsmidlerne til. I andre lande må kongehusene aflægge et regnskab så skatteyderne kan få en fornemmelse af hvad de finansierer, men det gælder ikke i Danmark. Er det rimeligt at kongehuset ikke skal redegøre for hvor stor en del af apanagen der går til rent private formål for kongefamilien, og hvor stor en del der går til at lønne ansatte og udføre repræsentative opgaver for landet? I øvrigt er den danske kongefamilie fritaget for en række skatter og afgifter; for eksempel skal de ikke betale skat af aktieindtægter.
• »Vi skal bevare monarkiet for at vise respekt for vort lands historie.« For os symboliserer monarkiet middelalderens feudale samfundsstruktur, og det er bestemt ikke noget vi nærer romantiske følelser over for. Desuden kunne et tilsvarende argument bruges til fx at tale for ikke at indføre demokrati i Rusland. Vi skal lære af historien, ikke bevare dens fejltagelser.

• »Hvorfor flytter I ikke bare til USA hvis I ikke kan leve uden en præsident?« (Hvordan skulle det hjælpe Danmark at vi flyttede? Vi har aldrig ment at en dansk præsidentinstitution skulle have den amerikanske som forbillede.)
• »Når I vil afskaffe monarkiet, så går I vel også ind for at afskaffe flaget og alle andre nationale symboler?« (Diskussioner om flaget er denne sag uvedkommende.)

Leve republikken

Jeppe Stig Salling Nielsen, e-mail republic@jeppesn.dk.

Læs om Påskekrisen 1920.
Læs om Livristsagen 1998.
Europæiske republikker og monarkier.
Læs citater af dronning Margrethe selv.
Læs om folkeafstemning om tronfølgeloven den 7. juni 2009.

Lidt om denne sides historie.

Links:

• Grundloven.
  • Forslag til ny grundlov. Selvom dette forslag ikke afskaffer monarkiet, ændres formuleringerne således at demokratiet betones mere, og monarkiet mindre.
• Menneskerettighedserklæringen. (Eller rettere FN's verdenserklæring om menneskerettighederne.)
• Europæiske Menneskerettighedskonvention fra Europarådet.
• EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Res Publica, dette er en international fortegnelse over republikanske websider.

• Norge
  • For Republikk i Norge.
• Sverige
  • Republikanska Föreningen (ikke lukket).
  • Republik! Nu!
  • Segelsällskapet Republikanska Seglare.
  • Avskaffa monarkin (Peter-Nikitas Samiotakis).
• Storbritannien og Nordirland
  • Republic.
  • Movement against the Monarchy, anarkistisk.
  • ThroneOut.
  • The Republican Alliance.
• Nederlandene (Holland)
  • Het Comite Mars op de Oranjes (COMODO).
  • Het Nieuw Republikeins Genootschap.
  • Het Republikeins Genootschap.
  • Republikeinse Moderne Partij.
• Belgien (Flandern og Vallonien)
  • Le cercle républicain.
• Spanien
  • Ateneo Republicano de Galicia (ARGA).
  • Colectivo Republicano Tercer Milenio.
  • Liberales por la República (LIBRE).
  • Ciutadans Per la República.
  • Unidad Cívica por la República.
  • Contra la monarquía.
• Australien
  • Australian Republican Movement.
  • Women for an Australian Republic.
• New Zealand
  • Republican Movement.
• Canada
  • Monarchy-Free Canada.
  • Citizens for a Canadian Republic.

• Kongehuset. En tilsvarende side af "Ditlev Christiansen".
• Læserbrev. Af Søren Bonde Rasmussen.
• Kronik. Af forfatteren Mikael Witte.
• Læserbreve. Af Caspar Curdt-Christiansen.
• Republik. En weblog med nyheder om monarkiets ligegyldighed. Af Mads Holm Lauridsen.
• Kommentar. Af Mona Sheikh (R).
• Monarkins marionetter. Af den svenske forfatter Liza Marklund. Til DR-tv siger hun (22/9-2002): »Monarkiet har ingen funktion i dag andet end at være en Big Brother-soap eller en Robinson-ekspedition som er statsanerkendt. Det opfylder blot vores behov for kendte mennesker. [...] Det er ubegribeligt at moderne lande som Danmark og Sverige har monarkier.«
• Frarådet link: www.republikanerne.dk. Læs her hvorfor vi fraråder dette link.
• Artikel. I Politiken af Hanne Fall Nielsen.
• »Røverhøvdingen.« En lille historie af Jan Andersen.
• lefleri.dk. Endnu en ny flot side imod monarkiet og lefleri for kongehuset.
• Andragende. Sendt til Europa-Parlamentet af republikanske bevægelser fra alle EU's monarkier.
• Afskaf monarkiet. En side af Ole R. Kiilerich.
• DRF. Danmarks Republikanske Forening (foreningen er dog endnu ikke en realitet i skrivende stund).
• Åbent brev. Et fremragende indlæg i Politiken af Jens Nielsen.
• Afskaf Monarkiet - Republik nu! Af Jakob Linaa Jensen.
• Mail samt ledende artikel. Skrevet af Morten Sørensen, Venstre. Der er faktisk mange borgerlige republikanere.
• Vinkeholdet, nej tak.
• Maleri og læserbrev. Begge af Per W. Petersen.
• Klumme »Ned med kongehuset!« Af Bent Vinn Nielsen, bragt i Information.
• Monarki og ligestilling - uforenelige? Af Martin Ejsing Christensen.
• Liberal-republikanerne.
• Republikanere på Facebook.
• Republikaner - fordi tiden er løbet fra et kongehus.
• Republik nu (tidligere Den Republikanske Grundlovsbevægelse; har også side på Facebook).